Jeg vil gerne slutte året af med at ønske jer alle sammen et rigtig godt og lykkebringende nytår. Jeg håber at i hver især får en bragende fantastisk aften med en masse sjov og ballade, god mad og flotte brag på himlen over jer... Husk nu at pas godt på jer selv og hinanden så i alle kommer ind i det nye år med alle fingrene i god behold :) Det gør starten på det nye år lidt sjovere...
Jeg vil gerne sige tak til alle jer der er søde at bruge jeres tid på at skrive en kommentar i ny og næ til mine indlæg, det kan ikke måles med noget andet hvor meget hver enkelt kommentar betyder for mig. De er guld værd i min hverdag...
Jeg prøver også at komme rundt omkring når jeg ser på scrapsisters i har blogget, ser altid med, men får desværre ikke altid fundet energi og overskud til at ligge en kommentar, men prøver så godt jeg kan....
Jeg håber det nye år bringer et meget bedre og mere positivt år.. Både for mig og mange af jer andre der går nogle svære tider igennem..
Jeg har "spildt" hele 2011 på at være syg både med min depression som har sat uendelig mange begrænsninger for mig, samt ændret min personlighed i en grad jeg hader... Jeg har kæmpet med fysiske smerter der formentligt desværre er nogle jeg skal leve med resten af livet.. Jeg har kæmpet med en masse andre forældre om at prøve at bevare vores lille landsby skole, men til sidst har måtte opgive håbet og rykke Kevin til en ny skole med bredere faglighed og flere kammerater... Jeg har kæmpet et år med kommunen om min sygdom, en masse svære møder der har givet mig mange dage i sengen...
Jeg har kæmpet med en masse følge sygdomme, undersøgelser og samtaler der jævnt fordelt har fyldt min kalender op og gjort hverdagen svær..
Det aller hårdeste jeg har kæmpet med er troen på mig selv, livet samt min dårlige samvittighed overfor min kæreste og vores dejlige søn fordi jeg ikke har kunne slå til som førhen...
Det næste år vil jeg kæmpe for at acceptere min sygdom og lade være at håbe på det bliver bedre hele tiden men istedet bare leve med den som den er.
Jeg vil arbejde med at acceptere mine smerter og lærer at leve med dem fremfor at lade mig begrænse af dem.
Jeg vil glæde mig over at min søn nu er flyttet til en skole hvor han allerede er meget mere livsglad og stolt end førhen, og tro på jeg har taget det rigtige valg på hans vegne...
Jeg må kæmpe videre med kommunen, men ikke lade det påvirke mit liv så meget som nu, hvor frygten for et brev derfra er en kamp.. Men istedet kæmpe for at brevene ikke må styre mit liv...
Jeg vil arbejde på at acceptere at jeg må igennem den ene undersøgelse efter den anden, og prøve at lade være at lade det forhindre mig i at nyde de andre dage imellem...
Det aller sværeste er at ændre på og lade mig selv acceptere at jeg bare er en ung pige i en gammel krop med et par store forhindrende handicaps/sygdomme, men så begynde at finde andre veje der fører til glæde og kvalitetstid sammen med kæresten og vores søn, lige meget hvor snoet vejene bliver, hvor forpustet vi bliver op af bakke og hvor hurtigt vi må løbe ned ad bakke..
Jeg er pavestolt af at have en så dejlig familie der virkelig elsker mig og bakker mig op, og over at have nogle så fantastiske veninder der virkelig altid er der for mig og trøster mig over en sms når jeg er nede og som kan grine og have sjove oplevelser med mig når jeg er oppe..
Tak fordi i alle er der for mig....
Rigtig godt nytår til hver og en...
Nytårs hilsner og knuzzz Jean
