onsdag den 23. januar 2013

Mops Tulle PDE, opdatering.


Åhhh altså..
Det der ikke måtte ske er sket...
I nat fik Tulle kramper igen. Det startede igen med krampe med fråde ud af munden mens hun krampede i 2-3 minutter.. Da kramperne stoppede var hun ikke til at få kontakt med. Hun gik rundt i cirkler igen og prøvede hele tiden at slippe fri fra mig. Vi prøvede at holde hende fast men det var umuligt hun bed ud efter os i luften og rev sig rundt så til sidst efter en halv time måtte vi hente hendes transport bur og sætte hende ned i så hun ikke kunne rende rundt og skade sig selv mens hun var i den tilstand hvor hun ikke "var her"... Derefter sov hun resten af natten uden noget...
Til morgen var hun helt sig selv, der var ingen mén  fra nattens anfald, hverken fysisk eller i hendes adfærd. hun spiste morgenmad og drak og tissede som vanligt og var glad og vild efter godbidder og kunne øvelser som normalt...
Vi puttede hele formiddagen i sofaen og hun sprang op som altid da posten ringede på døren og løb ud til døren og tog imod godbidden som posten altid har klar til hende...
Vi puttede videre i sofaen og faldt i søvn indtil omkring halv tolv hvor jeg vågnede fordi hun rev mig på ryggen, CHOK det var igen et krampe anfald..
hun var igen i krampe ca 3 minutter mens der kom en masse fråde ud af munden som jeg tørrede væk med den ene hånd mens jeg holdt hende på brystet med den anden for at hun ikke skulle falde ned af sofaen mens hun var i krampe. I mens hun var i krampe var hun helt væk, kunne intet gøre andet end at snakke beroligende til hende og passe på hende og vente til det var ovre.. Da kramperne stoppede nåede hun at springe ned fra sofaen og rendt rundt i cirkler på gulvet og styrtede rundt i alle rum helt forvirret og rendte ind i alt, jeg kunne ikke kalde hende til mig, hun reagerede slet ikke imens.. Da hun reagerede og kom hen til mig tog jeg hende op og pakkede hende ind i dynen mens hun stadig prøvede at vride sig fra mig og lød forkølet i vejrtrækningen og stønnede og trak vejret utrolig hurtigt og ikke var sig selv, fra kramperne startede til hun var helt sig selv og rolig igen gik der næsten en time.. en time hvor jeg bare måtte vente og håbe det gik over.. Først da hun var faldet helt ned og var sig selv igen kunne jeg slippe hende så løb hun ud og drak og kom ud at tisse og så rendte hun lidt rundt i stuen og snusede til ting og sprang op og ned fra sofaen men lagde sig og puttede hos mig og så var alt som det plejede.. resten af dagen har der intet været.. Alt har været normalt som om intet var hændt..
Efter en snak med min ven der også hjalp mig sidst ringede jeg til dyrlægen vi var hos sidst- faktisk for præcis 2 måneder siden er det at hun havde anfald sidt- og lægen udskrev prednisolon som hun skal have fremover for at forhindre anfaldene- det er binyrebarkhormon der skal hjælpe mod inflamation i hjernen (betændelse)
Så til aften er hun startet op på det.
PDE kan ikke kureres men måske udsættes via medicin...
PDE er jo en sygdom i hjernen der æder hjernen så der bliver skade på hjernen og den til sidst ikke fungere..

Her til aften kom der svar fra USA, jeg har jo haft købt en DNA test i USA og sendt den tilbage og idag var svaret der..
Desværre var det et stensikkert svar.. Det var S/S altså at begge forældre har/bærer PDE og der derfor er kæmpe chance for at hun også ville få PDE- så nu er der ingen tvivl længere.
Tulle har PDE, en forfærdelig sygdom hos Mopse snøøøøøft...
Hun har den langsomme form for PDE og den er ikke så normal som den hurtige, derfor er jeg også meget usikker omkring hvad der vil ske osv..

Men jeg giver ikke op..
Min søde veninde der har givet mig et lille håb.. Der findes noget medicin der kan hjælpe hende, jeg ved ikke helt noget om det endnu hvor længe det kan udsætte det osv- det helbreder ikke! men kan give hende længere levetid..
Jeg vil ALDRIG aldrig holde en hund i live der har ondt, eller ikke har det godt, MEN Tulle har ingen mén, ingen adfærds ændring i hverdagen og lign. så formentligt har hun stadig ingen betydelig skade på hjernen af sygdommen. og kan vi forlænge hendes liv hvor hun stadig er som altid og er en glad aktiv hund der har et godt liv- så gør jeg det.. og måske kan hun være endnu et "forsøg" der kan hjælpe andre, ved at vi prøver de ting der er opdaget måske kan hjælpe.. For opgiver man bare så finder ingen ud af om behandling kan hjælpe.. Jeg ville føle det helt forkert at sige hun er syg og skal dø så hun kan lige så godt bare blive aflivet nu.. Det kan jeg ikke.. Det ville være uretfærdigt..
Lidt som hvis man har kræft at bare droppe behandling og ligge sig til at dø hvis det kunne have hjulpet..
Jeg fortsætter derfor også med at beskrive forløbet med hende herinde for at andre kan læse om PDE, om erfaringer og ikke bare lægers udsagt om det...

Det medicin jeg nu skal undersøge nærmere hedder Cytosar..
Imorgen vil jeg kontakte dyrlægen og undersøge mere omkring det. og vil selvfølgelig følge op på det herinde når der er mere omkring det...

Lige nu føler jeg at jeg er ved at miste en del af mig selv..
Tulle er den der i dagligdagen giver mig glæder og smil,
når jeg er trist, har en rigtig dårlig dag eller er syg,  så er hun omkring
mig og passer på mig og beskytter mig.. Andre kan se på hendes adfærd at
jeg har det skidt.. Det ret utroligt... og jeg frygter snart at miste den "ven"
jeg har i hende...

Jeg ville ønske det var et avls krav at man skulle teste mopsen for PDE og kun måtte avle på N/N altså ikke nogen af forældrene er bærer.. Så flere mopse ejere ikke skulle igennem det samme som mig..

Tak for al den støtte jeg har fra jer alle der er søde at skrive til mig..
Det betyder virkelig rigtig meget...




6 kommentarer:

  1. Åh søde det er trist at høre, det er forfærdelig når ens dyr er syge og man intet kan gøre, håber der er håb med den nye medicin.
    det du kan gøre er at elske hende og passe på hende håber det bedste for jer. knus

    SvarSlet
  2. Hvor trist, pas godt på hende, du ved jo ikke hvor længe du får lov at beholde hende. knus morkaren.

    SvarSlet
  3. Hvor er det trist...stakkels lille Tulle og stakkels jer som skal sidde med overvejelserne. Vi krydser fingre for at hun reagerer positivt på sin medicin. Knus

    SvarSlet
  4. Hvor er det bare trist - jeg håber inderligt at du finder noget der kan hjælpe hende så hun kan leve næste normalt sammen med jer :-)
    Masser af kram og tanker fra
    Heidi

    SvarSlet
  5. Ja det er trist når ene lille ven er syg,håber det kan hjælpe den det den skal ha ,og I får nogle gode år med hende.
    krydser alt hvad der kan krydses ,
    lilla

    SvarSlet
  6. Puha for nogle oplevelser du har haft. Stakkels Tulle - og stalleks jer.
    Knus fra Annette

    SvarSlet